Hvem er vi
House of Offshore Innovation er en ny-renoveret, bæredygtig bygning på cirka 7.000m2 med et åbent kontormiljø, lyse og rummelige rammer og skønne udendørs arealer på kajkanten af Esbjerg.
Huset er indrettet til samarbejde og fællesskab, og er derfor bygget med netværk, co-creation og ny innovation for øje.
Ved indvielsen i 2020 var der i alt 24 virksomheder og organisationer som lejere i huset.
House of Offshore Innovation er skabt og ejet af NorSea Denmark.
Historie
Fundamentet for House of Offshore Innovation er en kontorbygning og varehus, som blev etableret i dansk offshores unge år i 1970'erne.
Bygningen har været med på hele rejsen fra datidens danske energipionerer til i dag og har undervejs rummet flere forskellige virksomheder fra offshore-industrien.
Det har i skabelsen af House of Offshore Innovation været vigtigt for os at være tro mod bygningens historie og arv, og vi har derfor bevaret det industrielle design med blottede betonsøjler, luftkanaler og rå lofter.
Bæredygtighed
Bæredygtigt byggeri har sammen med energieffektivitet været nøgler i etableringen af bygningen. Vi har valgt at bevare den originale, karakteristiske betonstruktur, og har samtidig åbnet begge sider af bygningen for at udnytte sollyset optimalt. Automatisk LED-lys registrerer selv behovet for at tænde og slukke og justerer til i korrekte lysstyrke.
Energiglas og isolering sikrer sammen med et intelligent varmesystem og ventilation med genindvinding et optimalt og komfortabelt indeklima med et markant begrænset energiforbrug.
Samlet set har vi med opdateringen af House of Offshore Innovation reduceret vandforbruget med 25 procent og reduceret CO2-udledningen til elektricitet og varme med 45 procent.