01 juni 2021

Velkommen til Hitachi ABB Power Grids

House of Offshore Innovation byder Hitachi ABB Power Grids velkommen tilbage på Kanalen

I dag kunne vi byde Hitachi ABB Power Grids velkommen i House of Offshore Innovation.
Virksomheden, der er et joint venture mellem Hitachi og ABB Power Grids har tidligere været lejere hos NorSea Denmark, i det der dengang hed Kanalen 3, og ville gerne tilbage til Esbjerg Havn.

”Vi ledte efter et kontor med fællesfaciliteter som kantine, rengøring og reception, og det er der styr på her må man sige”, fortæller Susanne Hansen, Projekt Assistent hos Hitachi ABB Power Grids.

”Hitachi er en virksomhed med fokus på innovative og bæredygtige løsninger, der er god synergi med resten af huset, og vi er glade for at kunne byde dem velkommen” fortæller Property Manager Henrik Munk Andersen.