16 september 2020

House of Offshore Innovation Grand Opening

Den 16. september kl. 12.00 blev House of Offshore Innovation officielt indviet med en åbningsceremoni.

Til at hjælpe sig med at klippe snoren havde NorSea Denmarks CEO, Jesper Høj-Hansen, en repræsentant fra hver virksomhed i huset samt Esbjergs borgmester, Jesper Frost Rasmussen, der også fortalte om udviklings-signalet bygningen har for byen ved lejligheden.

Renoveringen af House of Offshore Innovation er tro mod bygningens historie, men bygningen bærer nu præg af modernitet og bæredygtighed.

De knap 7.000 kvm er udstyret med moderne kontorfaciliteter, restaurant, fitness, og er også hjem til Esbjergs største parkeringsplads til elbiler.

Huset er bygget med en vision om at skabe et netværk og fællesskab til energisektoren, der kan inspirere til innovation og forme industriens fremtid.

VELKOMMEN TIL HOUSE OF OFFSHORE INNOVATION