Foredrag

Foredrag: Niels-Henrik Iversen DK Medier

Spændende og lærerigt internt foredrag fra husets Niels-Henrik Iversen, direktør for DK Medier
icon-calendar 06. okt. 2020 - 15:00 - 06. okt. 2020 - 16:30
icon-location House of Offshore Innovation, Esbjerg 1

Glæd jer til et spændende og lærerigt internt foredrag fra husets Niels-Henrik Iversen, direktør for DK Medier.

Om Niels-Henrik Iversen:
Niels-Henrik er direktør i DK Medier, idéudvikler, tekstforfatter og iværksætter med mere end 35 års erfaring som kreativ- og administrerende direktør, ansvarshavende redaktør, first mover og ejerleder af reklamebureau, lokalradio, avisforlag og filmproduktion-virksomhed. Og så er han vestjyde … af sind. Det gør ham hverken bedre eller ringere. Tværtimod (!?).

Om foredraget:
Foredraget giver svar på, hvad der skal til for at være UNIK og være UNIK NOK i business. Det handler også om at have ”RØV NOK” til at anvende skæve metoder. Det handler om at finde, fastholde og forny ”den røde tråd” og sikre en seriøs samhørighed i kommunikation og design. Det handler om at kende 10 købsmotiver og især om, at forstå indholdet i købers og sælgers blå- og grønne hjernehalvdel.
Det handler om design og kommunikation, der matcher det, virksomheden er og ønsker at ses som. Og det handler om, at ingen kan lægge et strudseæg, hvis man kun har en hønserøv. (!?).

Vigtigt:
Foredraget er forbeholdt husets lejere. Vi gør opmærksom på begrænsede pladser.